Skip to main content
Job

Er du OrderYOYO’s nye telesælger?

By maj 4th, 2020No Comments

Har du et naturligt smil i stemmen og forstår du at skabe gode kunderelationer?

Så skal du være en del af vores helt nye telesalgsafdeling i København, hvor vi netop nu opbygger et helt nyt stærkt team af motiverede, serviceorienterede og udadvendte unge mennesker til en sjov, udfordrende og afvekslende hverdag.

Forventninger og opgaver:

Din primære opgave bliver at ringe ud til kunderne med henblik på salg og service. Du skal være godt forberedt på de produkter, som vi stiller til rådighed, så du kan være i stand til at sælge ind på de kampagner, som vi kører .

Rollen som den nye telesælger involverer en række nye projekter, som vi ønsker at afprøve for at give kunden de bedste forudsætninger for at vækste deres forretning. Du er løsningsorienteret, ser muligheder og tænker kreativt.

OrderYOYO er en teknologivirksomhed som er innovativ og arbejder i et hurtigt tempo, så det er sandsynligt, at dine opgaver vil udvikle sig over tid og nye karrieremuligheder vil åbne sig for dig.

Dine ansvarsområder

  • At være det kontaktpunkt for salg og rådgivende vejledning til kunderne via telefon og mail
  • Opbygning af stærke relationer med både vores partnere og interne kollegaer på tværs af afdelinger
  • At blive en del af en hel ny telesalgsafdeling i Danmark og således opbygge et stærkt team med den fedeste arbejdsånd

Krav

  • Du er god til at kommunikere mundtligt på både engelsk og dansk
  • Du trives godt i en performance kultur, hvor du tager ansvaret for at nå dine egne såvel som virksomhedens mål
  • Da det er en nyopstartet afdeling tilbyder vi i første omgang ca. 10/t pr. uge, dog arbejder vi på at kunne tilbyde flere timer på sigt

Hvad du kan forvente af os

  • Placering i lækkert kontor på Østerbro med frokostordning
  • Mulighed for at arbejde i en international virksomhed som har en bred vifte af talentfulde motiverede kollegaer, der vil støtte dig til at nå dit potentiale.
  • Fleksible arbejdstider – primært mellem 10.00 – 18.00

Lyder det interessant, så send os en ansøgning.
Vi holder løbende samtaler, så vi opfordrer dig til at søge snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Duyen på Duyen.an@orderyoyo.com